Praktisk info / program

I 2011 består Amager Multisport Cup af to afdelinger:

Tirsdag den 7. juni kl. 17.30
Tirsdag den 23. august kl. 17.30.

Start og mål
Islands Brygge (Præcis adresse tilkommer).

Deltagere på holdene
Det er valgfrit, om man vil deltager som 2- eller 3-mandshold. Holdsammensætningen (M/K) er også valgfri.

Varighed
Præcis 4 timer. 

Discipliner:
  • Løb. Med orientering. Både asfalt og offroad.
  • Mtb / cykling. Med orientering. Der vil ikke være teknisk cykling, så man kan godt bruge en almindelig cykel. Der vil dog være en mængde grusvej. 
  • Vandaktiviteter. Alle deltagere skal forventes at kunne svømme. Kajakfærdigheder er ikke påkrævet. Der vil være personale ved aktiviteterne, og det er valgfrit om man vil springe en aktivitet over. 
  • Klatre-aktiviteter. Intet udstyr eller forhåndsfærdigheder er påkrævet.
Anbefalet udstyr
Der er intet obligatorisk udstyr til løbet. Det vil dog være en god ide at medbringe et kompas. Der vil være vand/sportsdrik i start- /mål-området. Det anbefales dog at tage en flaske med vand pr. deltager med på ruten. Da hver etape er tidsbegrænset, og der er strafpoint for at komme for sent tilbage til start er et ur også en god ide at medbringe.

Omklædning
Der er mulighed for omklædning. Man kan aflevere sin taske i start- og målområdet. Den vil være under opsyn under løbet.

Du kan læse om løbets opbygning og regler her.